Thomas Bernhard (1931-1989), østrigsk forfatter, hvis værker hører til de betydeligste inden for tysksproget litteratur efter Anden Verdenskrig. Bernhard har skrevet en lang række skuespil og romaner, der ofte behandler problemer ved den moderne civilisation, kultur og tradition.

Forstyrrelse fra 1967 er en af Thomas Bernhards tidlige romaner, der var med til at give ham hans internationale gennembrud. En læge tager på sygebesøg med sin søn til forskellige patienter i den østrigske delstat Steiermark. Turen former sig som i Dantes Den guddommelige komedie, hvor lægen og hans søn, som Dante og Vergil, bevæger sig igennem forskellige versioner af helvede hos de afstumpede og forstyrrede patienter. Den sidste patient, fyrsten Saurau, afslutter romanen i en lang monolog, der former sig som et opgør med den moderne civilisation.

Jeg havde allerede i længere tid betragtet mig selv som en organisme som jeg på kommando og gennem min egen viljeskraft kunne disciplinere. Selvfølgelig oplevede jeg indimellem tilbageskridt som dog ikke førte til fortvivlelse. At komme ud af den tilstand der gjorde mig sårbar over for fortvivlelsen, var, sagde jeg, den største anstrengelse værd. Hellere være frygteligt anstrengt, sagde jeg, end dybt fortvivlet. Der fandtes øjeblikke hvor jeg var i stand til fuldstændig uden anstrengelse at gennemskue skaberværket der ikke var andet end en stor udmattelse. “Øjeblikke,” sagde jeg.
Hver dag byggede jeg mig selv helt op for derefter at ødelægge mig selv helt igen. Fornøjelsen, sagde jeg, består deri ved hjælp af hjernen at gøre sig til en mekanisme man kan befale over, og som adlyder.
Udelukkende gennem denne beherskelse kan mennesket være lykkeligt og erkende sin natur. Det er dog de færreste der nogensinde erkender deres natur

“De første 94 sider (…) er nogle af de bedste i forfatterskabet.”

⭐⭐⭐⭐

– Kristeligt Dagblad

“Thomas Bernhard stiller dystre diagnoser med et velsignet glimt i øjet.”

– Weekendavisen

“Sjovt på den sorteste måde.”

– Information